KNÆK CANCER – Portrætter der knækker cancer

 

PORTRÆTTER DER KNÆKKER CANCER

 

 

Når en af vore kære bliver ramt af en så uretfærdig sygdom som kræft, bliver man som pårørende ofte ramt af en følelse af afmagt – man kan intet stille op, man er hjælpeløs. Man sætter sin lid til lægevidenskaben og forskningen, man håber og beder til et lille mirakel. Tanken om at miste en der står en så nær, er for mange helt ubegribelig og det er næsten uudholdeligt at tænke tanken til ende.

 

 

Sidste år mistede jeg en god veninde til kræften. Jeg laver denne kampagne, fordi jeg ved hun ville blive stolt.

 

Som efterladt står man ofte tilbage med en masse uafklarede følelser. Om man har gjort alt hvad der stod i ens magt for at hjælpe, at guide, at opmuntre eller blot at distrahere dem fra de mange tanker der uden tvivl fylder i hverdagen, om ikke andet så blot for et enkelt øjeblik.
Min veninde havde forståeligt nok ikke overskud til at svare på sms’er eller at snakke i telefon, så jeg stod i en situation hvor jeg som så mange andre følte mig afskåret og magtesløs. Jeg følte mig ærligt talt som en dårlig veninde. Jeg følte, at fordi jeg kunne ikke vise jeg var der for hende, at jeg så på en måde, ikke opfyldte mit ansvar til hende som veninde.

 

Min veninde var en af de sejeste personer, jeg har mødt. Da hun fik hun vide hun var uhelbredeligt syg, fik hun styr på alt. Hvordan hun ville begraves og hvem der skulle have hendes smykker. Hun fik lavet alle sine billeder færdige så de var klar til print. Alt skulle der være styr på.

 

En dag hvor jeg havde masse på hjertet, lavede jeg en video hilsen til hende. Så vidste jeg at hun vidste at jeg tænkte på hende, at hun havde en plads i mit hjerte og at jeg var der for hende. Hun ringede til mig halvanden uge før hun døde, hvor vi talte sammen. Jeg vidste der, at det ville være sidste gang jeg snakkede med hende. Hun græd i telefonen, og der sagde jeg til hende: ”Karina, du har styr på alt, nu skal du bare nyde den sidste tid med din elskede Janus.”

 

Man siger at et kræftforløb er værst for de efterladte. Ved at gennemgå sådan et forløb, lærer man utroligt meget om sig selv som person og som veninde. Hvad gør man rigtigt og hvad gør man forkert. I sidste ende har man kun minderne tilbage, gode minder såvel som svære minder. Det er så vigtigt at prissætte de små øjeblikke, at sørge for at forevige dem mens man kan, så man har noget at se tilbage på og mindes når man står tilbage som efterladt.

 

Denne indsamling er til ære for Karina, hendes mand, forældre og søskende. Hvorfor? Fordi hun var så meget for mig. Hun var en fantastisk person. Når man tvivlede på sig selv, stod hun altid klar og sagde: ”få fingeren ud, du kan gøre det meget bedre end alle de andre.”

Jeg  ved nu ikke om det er rigtigt, men det var sødt sagt.

 

Det var mit mål at samle 10.000 kr. ind til KNÆK CANCER og det mål er hermed opnået. Der blev i alt udloddet 10 stk. gavekort a’ 1000 kr. der dækker en studiefotografering og det rører mig hvor hurtigt tilbuddene var væk.

 

HELE beløbet går ubeskåret til Knæk Cancer.

 

Af hjertet TAK fordi i ville læse med.

 

De kærliste hilsner fra Ann