fbpx
BRYLLUP 2019 - DER ER STADIG LEDIGE TIDER

Et professionelt foto til CV og LinkedIn

Vi har vist forstået det.
Det dur ikke at dekorere LinkedIn-profilen med et feriebillede, hvor du smiler muntert bag solbriller, unger og løbske isvafler.

 

Men er det ikke fint nok med en mobilselfie op ad en hvid væg?

Vi vender det lige på hovedet. Lad os forestille os, du er i gang med at headhunte en dygtig kommende medarbejder. Søgeresultatet i LinkedIn viser et lillebitte foto og ganske få oplysninger. Du vurderer på et splitsekund, om det smilende ansigt er værd at klikke på.

Dit profilbillede skal være stjerneskarpt og markere, du også tager det seriøst. Hvis du altså gør det.

Det gjorde Kenneth Larsen. Han fik taget professionelle billeder til sin LinkedIn og sit CV hos mig.

Jeg sætter god tid af til en CV-fotografering. Billedet kan være låsesmeden til dit næste job. Det skal strutte af, at du er rar, ligetil og powerful. At du har styr på det.

Dét udtryk springer du ikke lige ind i, når du lander i fotostudiet. Det tager tid og ro at føle sig tilpas foran kameraet. Der skal være tid til at skifte en skjorte, prøve med og uden jakke og teste forskellige vinkler.

Jeg synes, Kenneths billeder har det hele. De er seriøse og moderne og viser personlighed. Ham ville jeg godt ansætte.

Hvor højt prioriterer du dit profilbillede?

Kontakt mig, og hør om mulighederne, hvis det er tid til at investere lidt i dig selv.

Efterlad en kommentar